DGS TV

DGS' Landsmøde er lige om hjørnet, og her fortæller Marcus fra Metropolitanskolen, hvordan du tilmelder dig.

DGS Kalender

September 2010
M T W T F S S
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 1 2 3
Gymnasiereformen
Onsdag, 12 August 2009 17:34

Her skitseres DGS' holdning til dele af reformens indhold samt vores ændringsforslag:

Grundforløbet
Vi mener, forhåndstilkendegivelsen skal afskaffes. Vi skal ikke låse os fast på vores fremtid allerede i slutningen af 9. klasse, og vi vil have et godt fundament for at beslutte, hvilken studieretning vi vil gå på. Grundforløbet skal være helt ens for alle, så eleverne har nemmere ved at skifte. DGS mener, at det ville være mere hensigtsmæssigt, at man ikke laver stamklasser i grundforløbet, men at det først sker efter valg af studieretning, at man kommer i sin stamklasse.

Almen Studieforberedelse (AT)
Vi ser samspillet af fag som vigtigt, og det er godt med tværfaglighed og projektorientering i gymnasiet. Desværre er AT overakademiseret og et fag med alt for meget teori og for lidt praktisk indhold. DGS mener, videnskabsteori skal afskaffes fra gymnasiet. Vi vil lære ved at gøre i praksis og ikke blot ved at læse om metode og teori i en bog - vi vil have virkeligheden ind i gymnasiet! Vi støtter at nedsætte AT fra et A-niveau til et B-niveau.
I forhold til problematikken omkring den nuværende eksamensform, hvor der ikke er cencorer i begge fag, ser vi forskellige mulige løsninger. Enten at der er fire lærere - altså to censorer og to lærere. Eller også - som kan være økonomisk forsvarligt -  at eksamensformen bliver gruppeeksamen, så det høje antal lærere kan forsvares i forhold til antallet af elever.

Studieretningsprojektet (SRP)
I DGS mener vi, det er enormt ulighedsskabende at lade elever sidde hjemme to uger uden betydelig vejledning. Det kommer til at afhænge enormt meget af, hvem der har familie eller netværk, som kan hjælpe dem og hvem, der ikke har. Derfor ser vi gerne, skriveperioden for SRP sættes ned til en uge og der indføres obligatorisk vejledning både før og under skriveperioden. Desuden skal der være en grundig evaluering, som ikke blot består i en karakter.
Eleven skal selv kunne vælge, hvorvidt SRP'en kan skrives i et eller to fag.

 

 

AddThis Social Bookmark Button
 

Kontakt:

Telefon: 70204017 - E-mail: kontakt@dgsnet.dk - CVR: 17116959

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Vibevej 31
2400 København NV